lørdag den 11. april 2009

Vi gør vort bedste, men....

Påsken er lidt ligesom campingpladsernes højsæson - og derfor giver det travlhed over hele linjen!
På Camping Kawan Mitte var tilstrømningen i de seneste dage helt enorm. Til trods for, at vi lavede ekstra strømpladser og endda tog arealet omkring poolen og en del af den nye børnelegeplads ibrug - var der desværre ikke plads til alle de, der ankom. Vi beklager, at I ikke fik plads hos os denne gang, men håber at se jer en anden god gang på Mitte.

På Ajstrup startede dagen for nogle lidt "vikingeagtigt" - med et koldt bad i den ene servicebygning. Så vi siger undskyld til dem, der fik koldt bad og blev ekstra vågne!. Fyret var ganske enkelt gået ud,hvorfor ved vi ikke og solfangerne havde jo i sagens natur ikke arbejdet om natten.

På Hampen havde vi igår et rigtig stort ryk-ind og selvom der er mange tilmeldte til både Påskeballet i aften og Påskemiddagen imorgen, er der stadig ledige pladser, siger de "helt ude i Hampen".

Vender tilbage med mere fra pladserne senere - i disse øjeblikke har man på Kolding City Camp travlt med at servere morgenmad til den hollandske håndboldklub, der er indkvarteret i mange af pladsens luksushytter.