fredag den 17. april 2009

Godt gang i Karens grill på Ajstrup

Fredag er en god dag for grillen på Ajstrup Strand Camping. Kyllinger, pommes frites, Dagens varme ret, og meget mere langes over disken, når Karen servicerer både campinggæster og gæster i det store sommerhusområde omkring campingpladsen.
Et par forventningsfulde børn ses her vente på, at det bliver deres tur til at få grill-maden med hjem.
Vi ønsker Karen en god sæson, der jo faktisk kun lige er begyndt.

Imens der var travlhed i grillen nød campisterne de sidste solstråler, der skinnede over campingpladsen i Ajstrup. Et par auto-campere fandt vej sidst på aftenen og valgte de specielt indrettede auto-camper pladser foran.