mandag den 29. marts 2010

Stort MKP træf på Nordsø Camping

Idag rullede så den første af de legendariske MKP vogne ind på Nordsø Camping - og med den fulgte familien Møller; Magnus, Mathilde, Martin og Helle, der som træfledere ankom først.

MKP vognene har en helt særlig historie, som en danskproduceret campingvogn udviklet i Kolding i slutningen af 1950'erne og produceret frem til slutningen af 1980'erne.

Se meget mere om MKP vognene og historien bag, samt MKP Caravan Club International på klubbens fine hjemmeside.

På programmet for klubbens Påsketræf på Nordsø Camping & Badeland står :

Udflugt til Houvig Fæstningen, der fungerede som en del af tyskernes atlantvold med kanoner, antiluftsskyts og maskingeværsbunkere osv.

Besøg på Fiskeriets Hus i Hvide Sande (museum og akvarium), fællesspisning lørdag aften samt generalforsamling søndag formiddag.

Skulle nogen få lyst til at kigge forbi og se de karakteristiske vogne samt snakke med klubben, er man velkommen. Spørg i receptionen eller kig ind i pladsens fællesrum, hvor klubben holder til.

Nordsø Camping & Badeland glæder man sig til at byde velkommen til en række af store og små MKP vogne i de kommende dage og ønsker klubben et rigtigt godt træf!

Og ja, som læseren måske har anet, så er der ganske rigtigt dybe rødder fra det tidligere MKP Karosserifabrik og til dagens moderne Dancamps.

At MKP'en også idag vækker store følelser, vidner Politikens artikel; "Sådan indretter du en fed campingvogn" om - læs den her.

onsdag den 24. marts 2010

Snøde skole igen til Ajstrup Strand Camping !

Selvom Snøde Skole fra Langeland er en mindre skole, der som alle andre mindre skoler må kæmpe for sin eksistens, holder de fast i elevernes klasserejser.

7-8. klasserne fra Snøde Skole rejser fortrinsvist i Danmark og derfor er vi nu glade for, at vi igen i juni 2010 kan byde velkommen til Snøde Skoles klassetur på Ajstrup Strand Camping.

Det er tredje gang, at skolen gæster campingpladsen og indkvarteringen foregår som altid i hytter fortæller Sven fra Ajstrup Strand Camping. Området er oplagt til lejrskoler og selvfølgelig skal eleverne til både Århus og på Moesgaard Museum i nærheden. Velkommen igen!

mandag den 22. marts 2010

Sæt kryds i kalenderen

Sådan lyder det fra Hvide Sande, der idag lancerer sin 2010 aktivitetskalender.

Sildefestival, Sigurd Barret, Beach Maraton, Fiskeauktioner, Æ Haw fest, og Kursus i plantning af marehalm er blot nogle af de spændende og meget forskellige aktiviteter, der bydes på. Hvide Sande er for nu at sige det altid et besøg værd. Og på Nordsø Camping kan du "bo i første klitrække".



Her ses et par billeder fra dette års kursus i kystbeskyttelse, der foregik i klitten lige over Nordsø Camping & Badeland.


lørdag den 13. marts 2010

Hampen Sø Camping klarer ærterne...

Idag er dagen, hvor Hampen Sø Camping afholder Vinterprogrammets traditionelle "Gule ærter" arrangement! Her er tale om en god, gedigin dansk vinterret, der må siges at passe perfekt til en vinter som denne. Udover ærterne, serveres der som altid flæsk i flere variationer og tilbehør.
Arrangementet trækker som altid et stort antal vintercampister til Spisehuset, og udover at spise skal der også synges! Huspianisten lægger vejen forbi og bagefter spiller spillemand Erling op til dans. Så mon ikke, der nok skal blive varme indendøre på den ene eller anden måde?

Se mere på www.hampencamping.dk

mandag den 8. marts 2010

Vintercampister nyder roen

Herning Folkeblads udsendte rapporter fandt vej "helt ud i Hampen"! Her mødte han både sne og kulde, men også en masse varme blandt de mange vintercampister. For - som journalisten konstaterer - vintercampisterne, her Herman og Grethe Damsgaard fra Taulov, fremhæver den smukke natur, friheden og roen, samt hyggen med de andre på pladsen som gode grunde til at tage på vintercamping.

Læs selv hele artiklen her (.pdf).

fredag den 5. marts 2010

Klip fra Altomcamping.dk's store reportage fra "Ferie for Alle" i Herning:

DanCamps udvider deres animationsprogram Camping Kids i den kommende sæson, og det omfatter nu Nordsø Campin & Badeland, Ajstrup Strand Camping og Hampen Sø Camping.

Billede: Mette fra Nordsø Camping & Badeland stod klar på messen med information til børn og forældre og de yngste kunne endda selv "teste" camping kids programmet!

Se mere om det spændende børneaktivitetsprogram, der er kendt fra Sydeuropa på www.campingkids.dk

Se mere om feriemessen og nyheder på http://www.altomcamping.dk/Udstillinger-Events-m.m/Udstillinger-og-messer/Ferie-For-Alle-2010-Del-2.html

tirsdag den 2. marts 2010

Vind din sommerferie på Ajstrup Strand Camping

Knapt er den store feriemesse i Herning overstået og med 62.000 besøgende var der nok at lave i de tre dage, feriemessen varede. På Dancamps standen herskede der travlhed og der blev rig lejlighed til at snakke om påskeprogrammer, camping kids underholdning i sommerperioden, sildefestival, forårspladser og meget mere.

Så selvom vejret ikke rigtig slipper vinterfornemmelserne, er det altså tid at kigge fremad mod den nye sæson.

På websiden www.altomcamping.dk kører netop nu og resten af marts måned konkurrencen om 1 uges ophold i egen vogn eller camper efter eget valg i 2010 på Ajstrup Strand Camping. På denne måde kan du allerede tage forskud på foråret og sommeren - der er nye spørgsmål hver uge!

Vil du også deltage, så gå direkte til konkurrencen her!