tirsdag den 10. august 2010

Bloggen under omlægning...

...Nyheder på vej på bloggen i en anden form.

onsdag den 30. juni 2010

Sommeraktiviteter i Kolding

Kolding City Camp emmer af sommerstemning!

Idag har vi modtaget denne spændende plakat fra Visitkolding med gode ideer til byoplevelser i løbet af sommeren. Prøv en GPS guidet tur, sejlads på Kolding Fjord, eller spændende byvandring.

Se selv plakaten her (.pdf).

fredag den 25. juni 2010

Vuf vuf - World Dog Show i Herning




Endnu flere deltagere til det meget store arrangement "World Dog Show" i Herning ankom idag til Hampen Sø Camping for at checke-in.
Det er især gæster fra Danmark, Sverige og Finland, der dominerer billedet, selvfølgelig sammen med deres hunde.
Vi ønsker alle deltagere et godt show og et godt ophold hos Dancamps.

OBS Vi har modtaget denne information fra Herning Booking om udstillingen (.pdf).

fredag den 18. juni 2010

SAAB bilerne ruller ind på Nordsø


Så er vi her!

Saab biler i flotte farver og former vælter lige nu ind på Nordsø Camping & Badeland, hvor de to Saab klubber TT (To taktsklubben) og V4-Sonett holder træf og respektive generelforsamlinger.

Download programmet her - interesserede er velkommen til at komme forbi og kigge eller spørge....

Oplev billederne på billederne her og tænk jer til lyden af de mange SAAB.

De knap 100 fremmødte SAAB klub medlemmer er alle indkvarteret i enten luksushytter, feriehytter, studioværelser, eller i egne vogne og telte.

PS: Den hvide Saab på billedet øverst, har endnu en veteransag bag sig, nemlig den danskproducerede MKP-vogn!

Vi ønsker et godt træf!

tirsdag den 15. juni 2010

TV Midt-Vest til VM kamp på Nordsø Camping & Badeland

Sådan så det ud igår, da to af de unge hollandske trainees på Nordsø Camping & Badeland varmede op til VM-kampen - overbeviste om resultatet!

De to reportere fra TV Midt-Vest blev derfor mødt af overvældende orange farver, da de ankom til Nordsø Camping & Badeland.

Gense hele indslaget fra TV her (01:23)

Og mon ikke, de orange farver snart er på spil igen....

søndag den 13. juni 2010

Vi varmer op til VM....


HOLLAND-DANMARK

14. Juni 2010

Hos Dancamps er der tænkt på de fodboldinteresserede gæster fra flere nationer. På Nordsø Camping & Badeland meddeler man, at man ikke er gået i sort, men i orange(NL) og i rødt/hvidt (DK), så der er pyntet med flag til kampen imorgen. Denne vises flere steder på pladsen. Vil man dog i ægte VM-stemning, så indbyder Nordsø's restaurant til særlig VM-stemning:

Udpluk fra opslag på Nordsø:

I dagens anledning på grund af kampen Holland-Danmark, serveres der lækre retter fra begge lande.

Tijdens de wedstrijd Holland – Denemarken worden er lekkere hapjes geserveerd van

beide landen.

Pommes med frikandel 35kr. Fiskefilet 39kr.

Med mayonnaise. Med pomfritter

Frikandel speciel + 8 kr. og dressing

Pommes med kroket 40kr. French hotdog 25kr.

Med mayonnaise Med ketchup

Pommes med bitterballen 40kr. Chicken-nuggets 25kr

Med ketchup Med pommes

_________________________________

Quick snack

- 5 Bitterballen med ketchup 25kr.

- 5 chicken-nuggets 20kr.

- 5 stykker Bitterbal og 5 stykker frikandel minimix 35kr.


På alle Dancamps pladserne vises der VM kampe, se opslag på de enkelte pladser!


fredag den 4. juni 2010

SAAB ruller ind på Nordsø Camping & Badeland


Var der nogen, der sagde bil interesseret? Så læg vejen forbi Nordsø Camping & Badeland og se de mange SAAB biler, der idag er ankommet til pladsen. På Nordsø Camping & Badeland fortæller de, at medlemmerne fra SAAB KLUB DANMARK i rekordstort antal er ankommet til pladsen idag. Se www.saabklubdanmark.dk

Imorgen er der fællestur i de skønne vestkystomgivelser og festmiddag i campingpladsens restaurant, mens søndagen byder på klubbens Generelforsamling, der afholdes i campingpladsens fælleslokale.

onsdag den 2. juni 2010

Århus Stifttidende har besøgt Ajstrup på årets første solskinsdag

Læs dagens artikel om de nye campingværter på Ajstrup og mød nogle af gæsterne her.

God fornøjelse!

Gå til artikel fra Århus Stiftstidende her

mandag den 24. maj 2010

Om lidt blir' her stillle.....

Pinsen 2010 er nu et veloverstået kapitel i campingsæsonen 2010. Et skiftende vejr, der bød på alt fra den skønneste solskin til det vådeste skybrud gjorde Pinsen til en afvekslende miniferie.

De mange Pinsegæster betød travlhed på pladserne, og stilhed på bloggen her - så derfor et lille tilbageblik på Pinseminderne:

På Ajstrup Strand Camping fortæller man, at vognene holdt i kø helt ud på vejen og forbi pladsen, imens der var tryk på in-checkningen. At så pladsen er beliggende på gammel mosejord og er yderst følsom over for regnbygernes drillen, gav sine udfordringer, efterhånden som den store plads blev fyldt op. Men heldigvis ramte det gamle ordsprog, "hvor der er hjerterum er der husrum", plet på ankomstdagen og de mange vogne fandt plads, alt imens Pinseroen sænkede sig.

På Hampen Sø Camping, var Pinsegæsterne endnu engang "helt ude i Hampen", da der Pinsemorgen kl. 05.00 traditionen tro blev budt på ægte Solæg, så de morgenfriske kunne se solen stå op! Det var ingen spøg! Den efterfølgende Pinsebrunch var en hyggelig og afslappende måde at nyde Pinsesøndag på.
Kolding City Camp husede ikke blot Pinsegæster, men også mange, for hvem turen sydpå tog sin begyndelse. Men den centrale beliggenhed er det oplagt at gæste Kolding, når turen går enten syd-nord-øst eller måske vestpå.
Og vestpå, ja, der var klit, sol og Vesterhavets brusen i Pinseferien. Flere grupper af campister, blandt andet familien Rahn fra Sydtyskland havde taget turen op til Vestkysten. Udover at dase og gå langs stranden, blev der fanget masser af fisk i Hvide Sande, hornfisken var Pinsens store hit. Men fortæller man, for børnene var Camping Kids så populært, at det blev til to gange pool party med disco musik i badelandet....

Så, imens vi siger tak til alle for denne gang og på forhåbentlig gensyn i de kommende måneder, sænker roen sig. Forude henter juni måneds lange lyse aftener og weekender, og til at få det bedste ud af denne måned, anbefaler vi Tomvognsordningen med gratis vogn imellem weekenderne. Derpå er det snart sommerferie og højsæson, og den ser vi allerede nu frem imod.


Tak for Pinsebesøgene og velkommen igen.

mandag den 10. maj 2010

Slutspurt til Himmelfartsferien

Så er det lige før! Vejrudsigten tegner lovende og rundt på pladserne venter oplevelser i ferien.

Kolding City Camp melder man, at de fire fine grus tennisbaner netop er åbnet og klar til at blive taget i brug. For gæsterne på City Camp er det helt gratis at benytte tennisbanerne i dagtimerne, men tiderne skal bookes med et specielt kort, som fås i receptionen.
Hampen Sø Camping glæder man sig til Camping Kids aktiviteterne, som kører i hele denne uge, med Skattejagt, Kids Club og Mini Disco på programmet!

Se som eksempel programmet "Maj ferie med Camping Kids her".


Ajstrup Strand Camping lokker også til med beliggenheden tæt ved Århus, der altid byder på byeferie oplevelser. Men vil man hellere blive på pladsen venter strand og så er der Camping Kids aktiviteterne som fodbold, disco, bingo mm. for børnene! Programmet udleveres ved ankomst.

Oplev aktiviteter som servering af Fiskespecialiteten tørrede Dabs i Hvide Sande og foredrag med Sigurd Barret lyder det vestfra helt ude i yderste klitrække, hvor Nordsø Camping & Badeland melder om frisk havluft og herlige gåture langs den vidunderlige sandstrand.
Krydret med et Camping Kids Himmelfartsprogram er der også her lagt op til en dejlig miniferie.

tirsdag den 20. april 2010

Indslag i TV MidtVest


Igår besøgte TV MidtVest de norske Kite surfere, som lige nu er på Nordsø Camping. De skulle have været på Sardien, men askeplagen sendte dem til Hvide Sande - se blogindlæg her.



mandag den 19. april 2010

For Nordsø Camping & Badeland ved den jyske Vestkyst betyder det lukkede luftrum ekstra gæster. De unikke vindforhold og placeringen kan nemlig konkurrere med destinationer sydpå.


Jesper Thomsen, indehaver af 4Elements, som driver surfkurser i Skandinavien fortæller: "Da vore aflyste fly til Italien var en realitet, var valget ikke svært. De fantastiske vindforhold, strandene og Ringkøbing Fjord er som paradis for surferne” . Jesper ved, hvad han taler om. I de sidste 4 år har han afholdt stribevis af surf kurser for norske kursister med udgangspunkt fra Nordsø Camping & Badeland i første klitrække.


Efter køreturen fra Norge ankom gruppen med instruktører og elever fra flere norske Folkehøjskoler til Nordsø Camping & Badeland og blev indkvarteret i pladsens mange feriehytter. Blot få minutter efter stod de på stranden og kæmpede med de enorme farvestrålende kites, en slags drager.

Italien var det oprindelige mål, men selvom deltagerne nu må nøjes med danske varmegrader, er de begejstrede for den barske natur, hvor blæst er et must og de hvide sandstrande er meget fjernt fra de norske fjelde. Og mon ikke også campingpladsens indendørs badeland kan give gæsterne lidt feriestemning.

For campingpladsen er de ekstra gæster yderst velkomne og alle sejl er sat til for at gruppen skal få en god alternativ ferieoplevelse.

”Vi plejer at sige, at vi er her på naturens betingelser – og det passer nu i mere end én forstand. Konsekvenserne af vulkanudbruddet rykker tæt på og omfanget er voldsomt, men midt i det hele betyder det så pludselig en bedre kapacitetsudnyttelse” siger Camilla Dvinge fra Dancamps.

tirsdag den 13. april 2010

Den heldige vinder !


TILLYKKE - så er vinderen af 7 overnatninger på Ajstrup Strand Camping fundet.

Det blev Jutta Petersen Dyndved, Søndergade 10B, 6430 Nordborg - der efter at have deltaget i den store konkurrence på Altomcamping.dk's hjemmeside i marts - nu kan se frem til en uges ferie på Ajstrup Strand Camping.

Eksempler på ét af de fire ugentlige spørgsmål, er:"Tilbyder Ajstrup Strand Camping trådløs adgang til internet over hele campingpladsen?" Hver uge har således budt på et nyt spørgsmål, og svaret har været at finde på Ajstrup Strand Campings hjemmeside.

Endnu engang tillykke til den heldige vinder!

torsdag den 8. april 2010

Nyt - Havkajakkurser på Ajstrup Strand Camping

Lær at vende kajakken på Ajstrup Strand Camping !

Grundkurser - Rullekurser - Instruktørkurser - fra sæson 2010 kan du komme på certificerede havkajakkurser, imens du bor på Ajstrup Strand Camping.

Download selv den nye folder her.

Se mere om de to samarbejdspartnere her:
Ajstrup Strand Camping
Kajakgaarden - Kolding og Århus

mandag den 29. marts 2010

Stort MKP træf på Nordsø Camping

Idag rullede så den første af de legendariske MKP vogne ind på Nordsø Camping - og med den fulgte familien Møller; Magnus, Mathilde, Martin og Helle, der som træfledere ankom først.

MKP vognene har en helt særlig historie, som en danskproduceret campingvogn udviklet i Kolding i slutningen af 1950'erne og produceret frem til slutningen af 1980'erne.

Se meget mere om MKP vognene og historien bag, samt MKP Caravan Club International på klubbens fine hjemmeside.

På programmet for klubbens Påsketræf på Nordsø Camping & Badeland står :

Udflugt til Houvig Fæstningen, der fungerede som en del af tyskernes atlantvold med kanoner, antiluftsskyts og maskingeværsbunkere osv.

Besøg på Fiskeriets Hus i Hvide Sande (museum og akvarium), fællesspisning lørdag aften samt generalforsamling søndag formiddag.

Skulle nogen få lyst til at kigge forbi og se de karakteristiske vogne samt snakke med klubben, er man velkommen. Spørg i receptionen eller kig ind i pladsens fællesrum, hvor klubben holder til.

Nordsø Camping & Badeland glæder man sig til at byde velkommen til en række af store og små MKP vogne i de kommende dage og ønsker klubben et rigtigt godt træf!

Og ja, som læseren måske har anet, så er der ganske rigtigt dybe rødder fra det tidligere MKP Karosserifabrik og til dagens moderne Dancamps.

At MKP'en også idag vækker store følelser, vidner Politikens artikel; "Sådan indretter du en fed campingvogn" om - læs den her.

onsdag den 24. marts 2010

Snøde skole igen til Ajstrup Strand Camping !

Selvom Snøde Skole fra Langeland er en mindre skole, der som alle andre mindre skoler må kæmpe for sin eksistens, holder de fast i elevernes klasserejser.

7-8. klasserne fra Snøde Skole rejser fortrinsvist i Danmark og derfor er vi nu glade for, at vi igen i juni 2010 kan byde velkommen til Snøde Skoles klassetur på Ajstrup Strand Camping.

Det er tredje gang, at skolen gæster campingpladsen og indkvarteringen foregår som altid i hytter fortæller Sven fra Ajstrup Strand Camping. Området er oplagt til lejrskoler og selvfølgelig skal eleverne til både Århus og på Moesgaard Museum i nærheden. Velkommen igen!

mandag den 22. marts 2010

Sæt kryds i kalenderen

Sådan lyder det fra Hvide Sande, der idag lancerer sin 2010 aktivitetskalender.

Sildefestival, Sigurd Barret, Beach Maraton, Fiskeauktioner, Æ Haw fest, og Kursus i plantning af marehalm er blot nogle af de spændende og meget forskellige aktiviteter, der bydes på. Hvide Sande er for nu at sige det altid et besøg værd. Og på Nordsø Camping kan du "bo i første klitrække".



Her ses et par billeder fra dette års kursus i kystbeskyttelse, der foregik i klitten lige over Nordsø Camping & Badeland.


lørdag den 13. marts 2010

Hampen Sø Camping klarer ærterne...

Idag er dagen, hvor Hampen Sø Camping afholder Vinterprogrammets traditionelle "Gule ærter" arrangement! Her er tale om en god, gedigin dansk vinterret, der må siges at passe perfekt til en vinter som denne. Udover ærterne, serveres der som altid flæsk i flere variationer og tilbehør.
Arrangementet trækker som altid et stort antal vintercampister til Spisehuset, og udover at spise skal der også synges! Huspianisten lægger vejen forbi og bagefter spiller spillemand Erling op til dans. Så mon ikke, der nok skal blive varme indendøre på den ene eller anden måde?

Se mere på www.hampencamping.dk

mandag den 8. marts 2010

Vintercampister nyder roen

Herning Folkeblads udsendte rapporter fandt vej "helt ud i Hampen"! Her mødte han både sne og kulde, men også en masse varme blandt de mange vintercampister. For - som journalisten konstaterer - vintercampisterne, her Herman og Grethe Damsgaard fra Taulov, fremhæver den smukke natur, friheden og roen, samt hyggen med de andre på pladsen som gode grunde til at tage på vintercamping.

Læs selv hele artiklen her (.pdf).

fredag den 5. marts 2010

Klip fra Altomcamping.dk's store reportage fra "Ferie for Alle" i Herning:

DanCamps udvider deres animationsprogram Camping Kids i den kommende sæson, og det omfatter nu Nordsø Campin & Badeland, Ajstrup Strand Camping og Hampen Sø Camping.

Billede: Mette fra Nordsø Camping & Badeland stod klar på messen med information til børn og forældre og de yngste kunne endda selv "teste" camping kids programmet!

Se mere om det spændende børneaktivitetsprogram, der er kendt fra Sydeuropa på www.campingkids.dk

Se mere om feriemessen og nyheder på http://www.altomcamping.dk/Udstillinger-Events-m.m/Udstillinger-og-messer/Ferie-For-Alle-2010-Del-2.html

tirsdag den 2. marts 2010

Vind din sommerferie på Ajstrup Strand Camping

Knapt er den store feriemesse i Herning overstået og med 62.000 besøgende var der nok at lave i de tre dage, feriemessen varede. På Dancamps standen herskede der travlhed og der blev rig lejlighed til at snakke om påskeprogrammer, camping kids underholdning i sommerperioden, sildefestival, forårspladser og meget mere.

Så selvom vejret ikke rigtig slipper vinterfornemmelserne, er det altså tid at kigge fremad mod den nye sæson.

På websiden www.altomcamping.dk kører netop nu og resten af marts måned konkurrencen om 1 uges ophold i egen vogn eller camper efter eget valg i 2010 på Ajstrup Strand Camping. På denne måde kan du allerede tage forskud på foråret og sommeren - der er nye spørgsmål hver uge!

Vil du også deltage, så gå direkte til konkurrencen her!

onsdag den 24. februar 2010

Vinterstemning - indlæg fra www.jemelv.dk

"Hvis du vil med hele vejen rundt, så hent dig en kop kaffe og sæt dig godt til rette..."
Sådan skriver Jonna Elvin på sin hjemmeside om det meget flotte indlæg om vintercamping på: www.jemelv.dk

Gå direkte til indlægget her og nyd især de mange fine sne-billeder!


God fornøjelse til læseren - og tak til Jonna for at have indfanget stemningen denne vinterdag.

søndag den 21. februar 2010

Smukkere kan det næsten ikke blive!

Ajstrup Strand Camping - en solbeskinnet morgen, hvor sneen endnu ligger hvidt derude - og der ikke er så mange andre end fotografen omkring!

Men højt klart vejr, frisk luft og vandet, der venter med grødis ved stranden for enden af pladsen, bekræfter campisterne på campingpladsen i, at vintercamping er en meget flot oplevelse!

Læs mere om Ajstrup Strand Camping.

fredag den 19. februar 2010

Herning nærmer sig!


Sne og kulde til trods, ét er sikkert den store feriemesse "Ferie for alle" i Herning lokker forude. Næste weekend forventes omkring 60.000 endnu engang at besøge messen, der med aktiviteter og udstillere fordelt i 13 haller ikke uden grund er Skandinaviens største camping-og feriemesse!

Hos Dancamps er man i fuld gang med at gøre klar til messen. Standen er som altid på stand H6140 på det 130m2 store Camping Cheque/Dancamps område.

Udstillingsmaterialer gøres klar, brochures pakkes, plukkede grene kæmper om kap med kulden for at springe ud som standpynt og kunne give associationer til foråret.

Men udstillingen er meget mere end bare en udstilling. Det er også stedet, hvor kollegaer mødes og udveksler erfaringer og nyt. Dancamps indkvarterer alle på Hampen Sø Camping, hvor også ejere fra de mange Camping Cheque pladser samt Camping Cheques ambassadørpar bor.

Nedtællingen er således igang.

Vi glæder os til at se dig i Hal H om præcis én uge!

søndag den 14. februar 2010

KajakBloggen.dk melder om grødis ved Ajstrup Strand

Flot ser det ud - men koldt er det!
Billedet her har titlen "klar til en tur ud gennem grødisen" og er taget af bloggeren på KajakBloggen.dk før en tur ved kysten neden for Ajstrup Strand Camping og ad den smukke strækning ind mod Århus.
Vi har valgt at bringe billedet her på bloggen, for det er altså ikke blot vintercampisterne, der er så "hårdføre", at de trodser kuldegraderne. Om sommeren er det oplagt at komme med sin kajak og gå i land på campingpladsen - men det er vist første gang, vi ser det om vinteren !
Hele indlægget "Jagten på åbent vand" kan læses på http://kajakbloggen.blogspot.com/2010/02/jagten-pa-abent-vand.html

torsdag den 11. februar 2010

Vintercamping er da "helt ude i Hampen"


Det synes i hvert fald TV/MIDT-VEST, der tog på besøg på Hampen Sø Camping og mødte et par ægte, hårdføre vintercampister - midt i sneen og kuldegraderne.


Se indslaget "Midt i kulden" her
Hvem fryser i sneen? Campisterne gør ikke, men andre gør højt til vejrs. Og frosten bliver ved, siger Peter Tanev.(03:16)

søndag den 7. februar 2010

Torskegilde samler vintercampisterne

Vintermånederne med -r er fiskemåneder, mener man på Hampen Sø Camping og det levede man op til, da der lørdag d. 6. februar blev afholdt det traditionelle Torskegilde. Synet af kokkens friske torsk vidnede om, at det var den ægte vare.

Som det blev sagt indledningsvis - det er koldt derude for tiden - på flere måder, så derfor var det dejligt at kunne rykke sammen inde i varmen - også på flere måder.

Den særlige stemning, som er kendetegnet for arrangementerne, som er "helt ude i Hampen", indfandt sig da over et halvt hundrede campister stemte i med huspianisten til årstidens sange.

"Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude..." passer virkelig til lejligheden, når man sidder lunt indendøre og ser ud på sneen kun afbrudt af de brændende bålfade, der var sat op til lejligheden.

Torsken blev hevet i land, og sat til livs med masser af krads fiskesennep - sådan skal det være.

Derpå var der en drømmedessert og tid til musik og en eller flere svingom.

Vi takker alle vintercampister for godt humør og en dejlig varm stemning til årets torskegilde.

PS: Næste vintercampingarrangement på Hampen Sø Camping finder sted d. lørdag d. 13. marts, hvor der er "Gammeldags gule ærter" for fuld udblæsning. Velbekomme!

onsdag den 3. februar 2010

Undskyld vi roder !

-men vi er på vej til/fra Bella - Hamburg - Rostock og Herning udstillingen!

Sådan lyder beskeden nu i receptionen på Kolding City C
amp, hvorfra Dancamps udstillinger koordineres. Imens der pakkes ud fra den netop overståede messe "Ferie" i Bella Center i København, pakkes der samtidig ned til den næste messe "Reisen", som starter i Hamburg på onsdag til søndag.

Januar og Februar er traditionelt set de store udstillingsmåneder og trods vores online tilstedeværelse, træffer vi stadig mange kunder rundt om på messerne.

Velmødt på næste messe "Reisen"!






mandag den 1. februar 2010

Dansk Caravan Klub bowlede i Kolding

Det er ikke uden grund, at Dansk Caravan Clubs slogan lyder "for folk på farten - hele året".

I den netop overståede weekend afholdte Kreds Jylland nemlig deres årlige bowlingturnering med overnatning på Kolding City Camp. En del deltagere valgte allerede at komme fra om torsdagen, så alle var på plads, da stævnet lørdag bød på Bowlingturnering.

"Selve bowlingturneringen foregik i KIF's bowlinghal, der faktisk er nabo til campingpladsen her. Deltagerne var glade for bowlingturneringen og for campingpladsens køkken og opholdsstue, det blev en fin vintercamping weekend. Vi er glade for at kunne byde dem velkommen igen næste år".

Sådan lyder det fra Erland Dvinge, Kolding City Camp, der iøvrigt også kunne melde udsolgt af de populære feriehytter i weekenden.

Læs mere her:
www.koldingcitycamp.dk
www.dck.dk

lørdag den 30. januar 2010

Campinginteresse på feriemessen i Bella

Sådan så der ud ved åbningen af Udstillingen Ferie 2010's første dag, fredag d. 29. januar, i Bella Centret. Udstillingen kombinerer Camping og Feriemessen, som tidligere fandt sted på to seperate weekender.

I alt godt 10.000 besøgte udstillingen i løbet af den første dag - og der var travlhed på messen.
I Campingafdelingen var der en inspirationsudstilling om camping og enkelte vogne var opstillet.

Blandt campingpladserne og på vej over i ferieafdelingen kunne man finde Dancamps stand. Her blev det nye Dancamps Value Card introduceret. På Dancamps standen kunne de besøgende bestille Dancamps Value Card online, hvilket mange benyttede sig af. Dancamps Value Card er et fordelskort, der giver rabat og fordele på campingferien.

Lørdagens besøgstal blev lidt over 12.000, og i modsætning til om fredagen var der især mange børnefamilier, der havde valgt at lægge turen forbi Bella Centret.

Se mere om feriemessen i Bella Center på www.campingferie.dk og www.altomcamping.dk.

torsdag den 28. januar 2010

Vintercamping hitter


Se indslaget fra DR TV-Avisen tirsdag d. 26. januar kl 18.30, hvor omtalen af Vintercamping på Ajstrup Strand Camping finder sted.

DR's filmhold besøgte om dagen Ajstrup Strand Camping for at snakke med de vinterfriske campister og filme den isfrosne natur til aftenens indslag.

Gense TV-Avisen fra 26/1 kl. 18.30 her.

søndag den 24. januar 2010

Is, sne og en masse vintercampister

Sneen knitrer under støvlerne, og de lange rækker af campingvogne med snorlige vinterfortelte imponerer. Vi er på Hampen Sø Camping og her skal mere end sådan en gang vinterkulde til at skræmme vintercampisterne væk.

I den forløbne weekend fik man på Hampen Sø Camping besøg af "Seniorcampisterne" som klubben kalder sig. De tog opstilling på boldbanen, hvor der var ryddet ekstra sne væk for klubben.

Klubben forstod at hygge sig. Rødvinssmagning og stor buffet til fællesspisning i pladsens restaurant var på programmet.

Men som en af gæsterne sagde ved morgenens afrejse "Jeg turde da næsten ikke fortælle på mit arbejde, at vi skulle på camping her i weekenden - det ville de da aldrig tro på".

Sneen giver virkelig en flot kulisse til de brændende ildfade, der sættes foran restauranten og markerer optakten til weekenden og hilser vintercampisterne velkommen.

Forude venter nok nogle sneweekender mere, men det er som bekendt svært at spå om vejret og inden vi ser om os er foråret der - igen - og så er campingpladsen klar til at byde velkommen til endnu en årstid.

onsdag den 20. januar 2010

Dyb koncentration hos Dancamps gruppen

Sådan så det ud, da Dancamps gruppens nye booking-system blev præsenteret af Nicolai Dvinge, Udviklingschef hos Dancamps, på det netop overståede møde i ledergruppen.

"Et sådant møde er en frugtbar mulighed for at udveksle erfaringer og input mellem udviklererne bagved og medarbejderne i fronten" forlyder det fra Dancamps, der som altid med et opstartsmøde tog hul på den nye sæson.


Mens Dancamps gruppen hang godt i med læring af systemet, var også Dancamps udviklingsafdeling i Mumbai i Indien, der i det forløbne år har arbejdet på IT-delen med på mødet via Skype.









Udover at koncentrere sig om teknikken, der gerne skulle give mulighed for at yde en endnu bedre service, var det nye Dancamps Value Card på dagsordenen. De første bestillinger er allerede løbet ind online.










Mødet kræver ro og lidt frisk luft til hovedet så Dancamps valgte at afholde mødet på det sædvanlige mødested lige syd for grænsen, på Alter Meierhof, her er naturen særlig skøn ved Flensburg Fjord.

lørdag den 16. januar 2010

Har vi tjek på vore tjekkiske gæster?

Man kan med rette spørge sig, hvad denne busfuld tjekkiske gæster dog laver på Kolding City Camp i Danmark i denne januar weekend?

På Kolding City Camp har man svaret. City Camp kan berette, at der har været travlhed med at forberede bussen og deltagernes komme.

For denne tjekkiske gruppe skal deltage i det Internationale bryde stævne (16-17. januar 2010) hos Kolding City Camp's nabo KIF, der igennem de sidste 10 år har fået bygget et stævne op af europæisk ry og standard.

De tjekkiske gæster indkvarteres under hele stævnet i City Camps hytter og er således i gåafstand til stævnet!

Brydestævnet er iøvrigt så stort, at det trækker brydere til fra hele Europa.
Læs Jyske Vestkystens omtale af Brydestævnet her.

Vi ønsker held & lykke !

fredag den 15. januar 2010

Travlhed på messen i Holland

Sommerferien - den bestemmer vi da nu !

Hollands største feriemesse, Vakantiebeurs i Utrecht bugner i disse dage af besøgende ferieglade turister og der er god interesse for Danmark. For selvom sneen fortsat ligger og finanskrisen stadig spøger er i hvert fald hollænderne i fuld gang med sommerferieplanlægningen.

Dancamps gruppen udstiller sammen med andre europæiske campingpladser på den store Camping Cheque stand, der tilbyder campinggæsterne overnatning til en fordelagtig pris.

Der er fuldt drøn på den hele udstilling, hvorfra hollandsk TV og radio sender live hver dag.

Hollandske Marlies Benjamins (billedet) fra Nordsø Camping & Badeland, fortæller, at mange af de besøgende ikke kun vil til Danmark, de bruger også Danmark som stop på vejen videre i Skandinavien. Hun deler gladeligt ud af hendes erfaringer og begejstring for Danmark til de hollandske besøgende.

Totziens in Denemarken - på gensyn til vore hollandske gæster!

torsdag den 14. januar 2010

Landbrugsskole på camping!


Morgenfriske og sultne var de 14 landbrugsskoleelever idag på Hampen Sø Camping.

Et hold elever fra landbrugsskolen i Nykøbing/Falster besøger nemlig i disse dage Plantekongressen i Herning og er indkvarteret i Hampen Sø Campings hytter. Det er anden gang, at de benytter Hampen Sø Camping som base for deres udflugter i det midtjyske og hver dag starter med fælles morgenbuffet.

Skolen fortæller, at de idag skal på virksomhedsbesøg. De skal se på landbrugsmaskiner hos en producent (virksomhedsbesøg).

Sådan er campinggæster jo så forskellige!

Vi har været meget glade for at have landbrugseleverne og deres lærere på besøg og ønsker en god hjemrejse!

lørdag den 9. januar 2010

Sneen skræmmer ikke campisterne bort....

Blå himmel og hvid sne!

7 vintercampister nyder solen og sneen foran campingvognene. Der er dømt ægte
"Sne-formiddagshygge" på felt L, nærmere betegnet på Hampen Sø Camping.

For selvom temperaturen også i solen synes at være frosset fast omkring de -10 grader kunne man altså godt bruge en kølig formiddagsdrik og en lille pause.

På Hampen Sø Camping forlyder det iøvrigt, at campisterne bruger det kolde vejr til at teste campingvognene i. Således kom gæster fra Fredericia igår kørende til pladsen med en helt ny vogn - og hvad er bedre end at afprøve teknikken i dette kolde, men flotte vejr.

Fortsat god camping vinterweekend!

onsdag den 6. januar 2010

Dancamps følger YouTube sprogvideo!

...eller om hvorfor sprogforståelsen er vigtig - også i turismebranchen!


Klik på YouTube logoet for at se videoen om den tyske kystvagt, der nok kunne bruge et eller flere engelske sprogkurser.


Hos Dancamps ønsker vi ikke at lade vore turister i stikken og prioriterer derfor sprog-og kulturforståelse højt. Foruden medarbejdere med modersmål og oversættelseskapacitet på tysk, hollandsk, fransk og svensk, benytter vi os af at lære sprogkundskaberne.

I denne uge er det derfor bloggens forfatter, der sidder i Bussumhollandsk sprogskole for bedre at kunne forstå og servicere det voksende antal hollandske gæster på Dancamps pladser.

Men - skynd dig at se YouTube klippet, hvis ikke, du allerede har set det!
Dagens grin kan godt mane til eftertanke, ligesom det gør hos Dancamps!