lørdag den 11. april 2009

Sol, sol og atter sol idag !

En fantastisk solrig dag lakker mod enden og på Nordsø er det tid til at gå en tur op over klitten og nyde synet af solen, der går ned i Vesterhavet. Ja, for dem, der så eller ser Krøniken er det som på filmen, når Ida og Palle sidder i klitterne ved Ida's Ringkøbing.
I aften er der så Stillesvømning i badelandet og her hilser vi mørket velkommen for det får de mange levende lys og undervandsbelysningen til at give den rigtige stemning, imens musikken akkompagnerer svømmerne.
Hampen er Påskeballet igang med Spisehusets buffet, og bagefter spiller Erling op til dans. Dansepianisten Erling og hustru Lis er netop vendt hjem fra Spanien, så de er sikkert allerede vant til solen. Det bliver spændende at høre om, hvordan det er at være på camping i Spanien.
Mitte har der idag været flere gæster sydfra på vej hjem tilbage til Danmark. De vælger så et par feriedage på Mitte for at få det hele med. Fra Ajstrup fortæller Mikael, at der er liv på pladsen, aktivitet ved hoppepude, grill og butik - så alt i alt har en rigtig god camping stemning præget dagen, der dog også medførte lidt panik i form af et sprunget vandrør, så vore håndværkere måtte igang - og stadig er igang.
City Camp i Kolding var der ro om dagen, imens den store hollandske sportsgruppe var ude at spille og turisterne ude at køre. Kolding City melder om fuld belægning og godt gang i opholdsrummet, hvor campingpladsen serverer morgenbuffet hver morgen i disse Påskedage.