onsdag den 29. april 2009

Her bliver vi blæst igennem !

Den hollandske familie på fem personer, fortalte idag i receptionen, om hvordan de tilbringer aftenen her på Nordsø Camping. Efter at have spist aftensmad, går de en herlig, lang tur over det smukke klitlandskab - og ned langs med stranden.
De returnerer kl. 21.00 til deres hytte og mens børnene er så trætte, at de falder i søvn med det samme - har enhver stress og hollandsk hektik forladt de voksne.
Vi kunne derfor fortælle dem det vi på dansk kalder "at blive blæst igennem".

Familien, der er i Danmark for første gang, er vildt begejstret for det voldsomme klitlandskab og den store bredde hvide sandstrand her ved Vestkysten. Som de sagde, "det bliver helt svært at rejse herfra, så vi vender helt sikkert tilbage".