mandag den 29. marts 2010

Stort MKP træf på Nordsø Camping

Idag rullede så den første af de legendariske MKP vogne ind på Nordsø Camping - og med den fulgte familien Møller; Magnus, Mathilde, Martin og Helle, der som træfledere ankom først.

MKP vognene har en helt særlig historie, som en danskproduceret campingvogn udviklet i Kolding i slutningen af 1950'erne og produceret frem til slutningen af 1980'erne.

Se meget mere om MKP vognene og historien bag, samt MKP Caravan Club International på klubbens fine hjemmeside.

På programmet for klubbens Påsketræf på Nordsø Camping & Badeland står :

Udflugt til Houvig Fæstningen, der fungerede som en del af tyskernes atlantvold med kanoner, antiluftsskyts og maskingeværsbunkere osv.

Besøg på Fiskeriets Hus i Hvide Sande (museum og akvarium), fællesspisning lørdag aften samt generalforsamling søndag formiddag.

Skulle nogen få lyst til at kigge forbi og se de karakteristiske vogne samt snakke med klubben, er man velkommen. Spørg i receptionen eller kig ind i pladsens fællesrum, hvor klubben holder til.

Nordsø Camping & Badeland glæder man sig til at byde velkommen til en række af store og små MKP vogne i de kommende dage og ønsker klubben et rigtigt godt træf!

Og ja, som læseren måske har anet, så er der ganske rigtigt dybe rødder fra det tidligere MKP Karosserifabrik og til dagens moderne Dancamps.

At MKP'en også idag vækker store følelser, vidner Politikens artikel; "Sådan indretter du en fed campingvogn" om - læs den her.