søndag den 31. maj 2009

Pinsemorgen hos Dancamps - vi ønsker god Pinse !

Hampen: Vi varmer op til den store Pinsebrunch!
Pinsemorgen i Hampen bød på de berømte Solæg kl. 05.00 til de morgenfriske, som der dog ikke var så mange af!(Det med at stå tidligt op, var måske alligevel lettere sagt end gjort!)
Til gengæld hersker der travlhed, for kl. 08.00 går det løs til den store Pinsebrunch og de mange bestilte borde gør, at Spisehuset næsten er fyldt på forhånd! Der er alt fra frisk morgenbrød til bag-selv vafler, kaffe/te, pålæg og så er der mulighed for at købe en lille en, oplyser man.

Ajstrup: Der bages morgenbrød på livet løs!
Vi bager og bager! Med en fyldt plads og masser af sommerhusgæster i nærheden er der nok at se til for dem, der har morgenvagten i campingpladsens butik! Snegle, der venter på glasur håndværkere på pladen, franskbrød i ovnen, hjemmebagte rugbrød og en herlig duft møder campisterne, der går ind ad døren netop nu. Idag er det samtidig afrejsedag for den tjekkiske Veteransportsgruppe, der har beboet en stor del af campingpladsens hytter.

Nordsø: Et bragende solskin over klitten - god Pinse!
Se også indlægget 30/5
Solen bager som på den første sommerdag, og var ildrød, da den imorges stod op over klitten. Det nyder også morgensvømmerne godt af, for de får solens stråler ind gennem de store glasruder. Morgensvømningen har idag fået et ekstra lille indslag, nemlig håndvægte til de glade motionister. I butikken ønsker man hinanden god Pinse alt imens der handles morgenbrød og danske og tyske aviser.

Mitte: Das Land zwischen zwei Meeren!

De lune rundstykker tages nu ud af ovnen og de første campister er stået op. Idag tegner det til en dejlig afslappet Pinsesøndag med højt solskin, skiftende vind og måske et par småture i regionen, for der er meget at opleve i dette spændende grænseland.