onsdag den 13. maj 2009

Martin El og Rene Bliktud

Det lyder som navnene på et makkerpar taget ud af en god spillefilm, men nej, det er faktisk vores to trofaste håndværkere Martin Elektriker og Rene VVS-mand hjemmefra Hampen, som er på Nordsø i disse dage.

Der var lige lidt, der skulle chekkes og ordnes inden den store sæson sætter ind. Hotelafdelingen, som vi startede sidste år, mangler lidt ved det sidste værelse (billedet tv.), oliefyret i svømmebadet skal have en paksnor skiftet osv. siger Rene. Martin mener, at ventilationen i det nye køkken ikke fungerer godt nok, så der skal nye ventilationshætter på udvendig.

Der ligger nemlig faglig stolthed bag det, disse gutter gør, og det er vi glade for. For os er det jo vigtigt at præsentere vore pladser så godt og korrekt fungerende som overhovedet muligt og derfor er det herligt at følge dem i deres arbejde.