At camping er meget mere end en sommerfornøjelse oplever vi hos Dancamps i disse dage. "Hvor skal vi vintercampere?" og "kan vi nu få vinterplads" er spørgsmål, der optager mange campister selv i disse flotte maj dage, hvor lyset varer lidt længere og dagene er lidt flottere.Hampen og Kolding er de "garvede" vinterpladser, hvor temaet "Danske traditioner i europæiske tider" har bidt sig fast. Især madtraditioner i Hampen som Mortens And, Julefrokoster, Torskegilde mm og de danske vintersange vækker minder.
Nyt fra vinteren 2009/2010 er så Ajstrup, der nu er kommet med i flokken som vintercampingplads - og det er blevet modtaget rigtig positivt. Nærheden til Århus by med alle dens vinterarrangementer, shopping og oplevelser kombineret med gode helårsfaciliteter på Ajstrup trækker vintercampister til. Reservation af vintercampingplads på Ajstrup er i fuld gang, siger man i receptionen, og oplyser, at der fortsat vil være mulighed for både vinteropbevaring, og for almindelig weekendcampering.
Men tilbage til lyset og de lange dage, for inden vinteren venter sommeren forude.
