mandag den 18. maj 2009

Ajstrup er en flot palette af farver...

Jeg vil male dagen gul
solen som en sommerfugl
sætter sig på mine hænder
alle regnvejrsdage ender
der står "maj" på min kalender
jeg vil male dagen gul.

Sådan lyder andet vers i sangen "Jeg vil male dagen blå" af Ebbe Munk - og det er præcis, hvad der sker i Ajstrup.

For det sidste stykke vej ned mod Ajstrup er en hel symfoni af gule farver. De fine tætte rapsmarker, der ses på hver side af vejen leder tankerne hen på sommer og sol - og typisk dansk østkystnatur. Indtrykket forstærkes, når vi på vej ned ad bakken kan se det blå vand på den smukke Blå flag strand lige foran campingpladsen.

Rammerne er tilstede på Ajstrup, hvor der lægges op til en Kr. Himmelfartsferie med stort ryk-in især onsdag. Der er mange gæster, der har meldt deres ankomst og reserveret plads eller hytte - og så har vi et antal børnefamilier booket ind på det nye Børnecampingtræf.

Da vi fortsat også har hollandske gæster i de fine nye komforttelte, har vores hollandske trainees Carlien, Lynn og den sidsttilkomne Melissa nok at gøre med at servicere dem på hollandsk - og at lære sig mere dansk!

Idag bød også det smukke fiskerleje Norsminde, der ligger blot 2 km fra campingpladsen, ad stranden langs vandkanten også ind med idyl og sommerfarver.

God fornøjelse med at nyde farverne og ferien her på Ajstrup!