søndag den 8. november 2009

Hvor var det godt!

Uden for er endnu en mørk november aften lige begyndt. Men i Spisehuset på Hampen Sø Camping er lørdag d. 7. november som i en helt anden verden. God stemning, harmonika lyde fra Harmonikabandens spillende campister, dejlig andeduft og over 100 feststemte vintercampister varsler, at det er tid til den efterhånden traditionelle Mortens And aften, en af grundstenene i Hampen Sø Campings Vinterprogram.

Men ingen mad, uden højskolesangen - og "Det var en lørdag aften", er det også den første sang, vi synger. Der synges ved alle borde og man fornemmer varmen iblandt - på mere end en måde. Senere kommer klapsalverne til Andreas kok oven på hans fine veltilberedte ænder.

Og så er det tid til musikken ved Erling spillemand.

Spillemanden fik så mange ud at danse, at dansen også foregik i baren - og ikke mindst i rundkreds omkring alle bordene!






















Vi siger mange tak til alle, der var med til at gøre Mortens And 2009 til en særlig dejlig aften.