

Idag var dagen, hvor det første kursus i Kystbeskyttelse blev afholdt.
Fra Nordsø Camping & Badeland deltog Claire og Marlies, og det var første gang de skulle prøve kræfter med at plante marehalm i klitten!Sammen med en flok turister og med Klitfoged Hanne Kvist Jensen fik de dog sat skik på en del af klitten.
"og arbejdet er vigtigt", fortalte klitfogenden flere gange. For når der først er gået hul på klitten, som det hedder, fyger sandet hurtigt.
Arbejdet udføres traditionelt altid i oktober måned, hvor marehalmen stadig kan nå at spire og vokse. Om sommeren ville det derimod være for tørt at plante til. Arbejdet kan fortsætte helt indtil, der er frost i jorden.
Kurserne i kystbeskyttelse varer 3 timer og de fortsætter tirsdag d. 13 og d. 20. oktober.
På Nordsø Camping har man endda valgt at forære overnatningen både før og efter gratis til de gæster, der deltager i kurserne - og dermed hjælper til med at bevare klitten.
