Smuk er vejen til Ajstrup Strand Camping på en af de sidste oktoberdage i dette efterår.Nuancerne vidner om årstidernes skiften og i denne tid stiller man om til vintercamping på Ajstrup. Det betyder velkommen til vintersæsoncampister, weekendgæster og hyttegæster, der fortsat ønsker en naturoplevelse ved den østjydske strand og de smukke skove.
For kombineret med de mange oplevelser i Århus har du noget nær den idelle kombination til en forlænget weekend eller miniferie. På www.visitaarhus.dk
kan du se meget mere om oplevelserne i Århus, der byder på koncerter, museer og shoppingoplevelser. For eksempel en "Luksus tøjbasar med super priser" med salg af luksus second hand tøj på tirsdag d. 3. november på Train i Århus. Læs om arrangement KUP! Og vel tilbage på campingpladsen....
Længst ude i billedet skimtes vandet ud for Ajstrup Strand Camping. En gåtur til det smukke Norsminde blot 2 kilometer fra campingpladsen kan bestemt få hverdagens stress og jag til at forsvinde.
























