Lavt vand, mulighed for sejl på langs og fine vindforhold danner rammen om Windsurf skolen Westwind Syd, der ligger lige ud til Ringkøbing Fjord ved Aargab, blot 5 min.'s kørsel fra Nordsø Camping.Hele sommeren igennem er her windsurfer kurser for både helt nybegyndere og øvede, eller man kan tage privattimer hos en af de dygtige instruktører. Kurserne koster fra 400 kr. for 3-timers begynderkursus, eller kr. 350,- pr. privattime. Du kan også leje udstyr, board, sejl og den obligatoriske våddragt.
Instruktørerne er med i vandet og giver instrukser, imens du selv står på brædtet og kæmper med både balance og vind - som redaktøren af denne blog måtte sande. Men forholdene er optimale for på det flade vand, kommer du både til at lære at sejle, mærke vinden fylde sejlet ud - og lære at vende på brædtet.
Populært er det - for som en af Surfinstruktørerne fortæller: "Når du bor her i området, må du da prøve at windsurfe".
Udover surfskolen, der fortsætter helt frem til midt i oktober, kan du altid blot lægge vejen forbi og leje udstyr og selv surfe fra området.
Se mere på www.westwind.dk/syd
