mandag den 8. juni 2009

Europa i bevægelse...

Ikke kun på grund af søndagens valg til Europa parlamentet mærker vi, at Europa er i bevægelse. Også rent konkret mærker man på Kolding City Camp, at i hvert fald "ferieEuropa" bevæger sig. For det er juni måned, og der er et træk op og ned igennem Europa af turister. På Kolding City Camp, der ligger blot 5 min. fra livsnerven E45, er der altid travlhed hen under aften, hvor vejene tømmes og turisterne søger ly for natten. Det er især store hits som Nordkap og Fjordnorge, der trækker hollændere, franskmænd og tyskere - og mange afsætter mindst 3-4 uger til sådan en tur! Det giver mange gode oplevelser i receptionen, når de samme kunder kommer både på ud- og hjemturen.